Menneskerettigheder og tavsheden

Fremtiden er ikke hvad den plejer at være. Hvordan mon diskussionen om menneskerettigheder bliver i fremtiden andet end tavshed. Hvorfor er vi så tavse og hvorfor giver os selv mundkurv på når talen handler om sager som angår os alle? Hvorfor er vi alle så ansvarsløse når det handler om at vise hinanden den mindste respekt og udvise den hensynsfuldhed ,det er at tage ansvar og vise fælles ansvarsfølelse for menneskerettigheder for andre end de der er nærmest?